Patient forsikringen
Herning den 19. Okt. 2007
Behandling for kollapset lunge.
Den 12. maj 2007 fik jeg et kæmpe hosteanfald og fik meget ondt i min skulder. Jeg søger vagtlæge søndag den 13. maj og får at vide jeg nok har fået en muskel i klemme.
Jeg søger lægen igen mandag den 14. maj da det ikke var blevet bedre og jeg havde fået feber og mine øjne kløede.
Jeg fik taget et røntgen billede og fik at vide, at det ikke viste noget unormalt.
Jeg tager til Tyrkiet en uge og igen 14 dage efter, da jeg kommer hjem får jeg åndedrætsbesvær og søger læge igen. Jeg er ved læge 3 gange og vagtlæge en gang inden for en uge hvor de alle fortæller mig jeg har allergi, astma og lungebetændelse. Ingen tager et nyt røntgenbillede da det havde set fint ud for 3 uger siden.
Min pensionerede læge kommer tilfældigvis på visit og får mig til røntgen igen. Der bliver det konstateret min lunge er kollapset og jeg bliver indlagt med det samme. De mener det måske der sket under mit hosteanfald den 12. maj.
Jeg får lagt et dræn og er indlagt 5 dage i Herning. Herefter overføres jeg til Holstebro for at få taget en undersøgelse med kamera ned gennem næsen i lungen som var hel fin. Drænet bliver fjernet. Chancerne for det sker igen er minimale og jeg er kureret.
3 uger efter kan jeg mærke det sker igen, og søger læge, der så med det samme indlægger mig. Drænet bliver lagt igen og denne gang falder drænet ud 6 timer efter det er lagt. Jeg bliver udskrevet dagen efter, da lungen kun mangler meget lidt at udfolde sig, men det skulle den nok gøre af sig selv. Jeg fik at vide, at hvis det sker igen skulle jeg til Skejby, hvor de kunne klistre lungehinderne sammen.
Jeg tager til kontrol ugen efter igen og får her at vide den er på vej til at klappe sammen igen, og jeg skal indlægges. Jeg forventede så denne gang at blive overført til Skejby efter drænet var lagt …. . . MEN fordi drænet var faldet ud sidste gang mente de ikke det talte med. Jeg er indlagt igen en uge og denne gang går jeg med armen inde i siden hele tiden fordi jeg er bange for dette dræn skal falde ud. Jeg har søvnløse nætter og har det rigtig skidt og er frustreret over hvad det er der lige sker… Det var usandsynlig det kunne jo ikke ske igen (havde de sagt efter 1 og 2 gang?)
Jeg bliver udskrevet igen og prøver at leve mit liv som jeg normalt ville.
Jeg tager til kontrol igen ugen efter.. og ganske som alle de andre gange var lungen på vej til at klappe sammen.
Da lægen siger, det er ikke sikkert, du kommer til Skejby, blev jeg meget negativ og ked af det. Hun ringede så med det samme og det blev aftalt at jeg skulle overføres dagen efter. Men drænet skulle lægges igen med det samme.
Dette er 4 gang jeg får lagt dræn… og det er bestemt ikke sjovt
Jeg bliver meget venlig modtaget i Skejby. Jeg ankom fastende, da meningen var at jeg skulle opereres samme dag, men de havde ikke tid, så jeg skulle vente til dagen efter. Kl. 14.00 dagen efter får jeg at vide min operation desværre må aflyses da der var kommet noget akut og jeg skal begynde at spise lidt… De er ikke sikker på de havde tid i denne uge så de ville tage et røntgen billede for at se om lungen var fin, og så sende mig hjem på weekend. De havde gentagne gange bedt Herning sygehus sende deres røngentbillede, der var blevet taget lige efter drænet var lagt, men intet modtaget.
Det viser sig så mit dræn ligger forkert.. så jeg skal have lagt et nyt dræn IGEN. Jeg er meget frustreret og bange da jeg ikke ved hverken ud eller ind… Jeg har intet fået at spise næsten i 3 dage og så skulle jeg pludselig have lagt dræn igen… Da denne (meget rare kirurg Jonas) fik mig ind i det kolde operationsrum, græd jeg som pisket… han var rigtig sød og forklarede mig hvad der skulle ske. Selvom jeg havde prøvet det 4 gange før var det langt fra samme procedure. På Herning sygehus tog det imellem 9 og 20 min at ligge et dræn, og på Skejby tog det 45 min. AV! Jeg er ikke sikker på drænene overhovedet har været lagt rigtigt på Herning sygehus!
Denne gang tog det som sagt 45 min. Jeg kunne ikke trække vejret ret godt da han så endelig var færdig… han tjekkede op på mig mange gange og efter hånden som timerne gik kom vejrtrækningen fint igen.
Torsdag morgen skal jeg være klar til operation da de heldigvis havde fået plads til mig. Jeg bliver kaldt ned midt på eftermiddagen og operationen forløber som den skal. Jeg fik fortalt jeg havde fået fjernet lidt væv derinde og lungen er skrubbet fast.
Jeg ligger nu i 5 dage, får meget smertestillende, og kan faktisk ikke huske ret meget… udover jeg konstant tager mig i siden, for at være sikker på mit dræn ikke falder ud. Mandag kan jeg huske der kommer en ind og siger jeg skal op og gå fordi vi skal ha lungen i gang.. Tirsdag får jeg noget ”klister” ind og skal ligge i flere forskellige stillinger, så den forhåbentlig bliver hvor den skal. Jeg havde ikke sovet ret meget i 2 døgn da jeg er sikker på mit dræn er faldet ud… det er KUN psykisk, men jeg er sikker på der er noget galt.. den sidder rigtig godt fast blev de ved med at overbevise mig om men jeg var grædefærdig… (den sad som den skulle)
Ca. 4 timer efter alt det mas med det klisteret, får jeg hevet drænet ud og så fosser det ud med væske… (klistret) Lægen kigger meget bekymrende og jeg stivner straks… Var der nu noget galt igen … eller hvad… jeg starter straks med at græde da jeg synes nu må det hele altså godt snart være nok.
Min mor kom op til mig og jeg var helt væk, jeg var bange, indelukket og rigtig ræd for jeg sku igennem det hele igen…
Jeg fik taget røntgen igen og der var lidt for meget væske derinde men de var sikker på det nok skulle gå væk i løbet med tiden, så jeg blev udskrevet torsdag kl. 11
Jeg fik brev allerede fredag om jeg skulle til kontrol på Skejby sygehus allerede om mandagen. Hele weekenden var ødelagt… Jeg var sikker på, jeg kunne mærke jeg ikke kunne trække vejret ordentlig, jeg blev forpustet bare ved at tænke på jeg skulle op og stå, jeg havde meget ondt.
Det blev mandag og jeg græd hele vejen til Skejby fordi hver gang jeg havde været til kontrol var jeg røget ind igen.. Efter 1 time i pinestolen kom min kirurg Mohammed og gav mig en dejlig nyhed om alt så fint ud og jeg måtte tage med hjem igen.
Jeg skulle være sygemeldt i 4-6 uger og derfra skulle jeg bare starte med at arbejde som jeg nu kunne.
Dette forløb var fra 12.05.07 til 20.08.07
Her skal så indskydes at jeg havde sagt mit arbejde op pr. 31.07.07 for at starte på et nyt den 01.08.07. De havde ikke forståelse for min sygdom så jeg modtog min opsigelse pr 15.09.07. Så der stod jeg – sygemeldt og arbejdsløs.
Jeg tænker meget over det hele. Bliver tit ked af det, utryg og bange når jeg tænker tilbage.. Jeg vil aldrig kunne stole på en læge igen… de har fyldt mig med medicin, fordi de kunne høre noget på lungen. Da der så endelig sker noget bliver jeg overbevist om at dette kun sker en gang pga. nogle ”luftbobler” inde på lungen som alle har… og så ryger jeg ind 2. gang… og der ryger drænet oveni købet ud…. Jeg blev lovet 3. gang det skete skulle jeg til Skejby, men det skete heller ikke før 4. gang… alt hvad jeg har fået at vide ved praktiserende læge, lægevagt og Herning sygehus, har ikke passet. Oven i det har jeg fået at vide, at det faktisk kunne ses på det aller første røngentbillede der blev taget, men man havde overset det.
Alt dette har gjort jeg har en svær hverdag med fantom smerter, bratte opvågninger om natten, psykiske åndedrætsbesvær, og jeg tør ikke løbe/cykle eller ret meget andet fysisk aktivitet, skrækslagen for at lungen klapper sammen igen. . . og ikke at forglemme. Jeg mistede mit arbejde p.g.a. af alt det her uvished og ud og ind af hospitalet.
Jeg fik et nyt arbejde den 01.11.07 – heldigvis. Det hjælper mig til at få tankerne på noget andet, men det fylder stadig utrolig meget i min hverdag og jeg opfører mig stadig som om jeg har en syg lunge at tage hensyn til. Det er hvad jeg vil kalde svære psykiske mèn.
Jeg håber I vil tage min sag alvorlig og hører gerne snart fra jer. . .
Med venlig hilsen
Ditte Nelly Breiner
