Hejsa

Du er landet på siden om mig - der er ikke noget værre end at skrive om sig selv - men det er jo nødvendigt ind i mellem… derfor har jeg fået en veninde til at sige et par ord med på vejen

Dette siger min veninde om mig:

- sød og livsglad med et dejligt smittende humør
- hun er ærlig og loyal
- man aldrig er i tvivl om hun altid vil være der i svære situationer
- i selskab med hende keder man sig aldrig
- i selskab med hende kan man ALTID være sig selv
- en fantastisk dejlig pige med masser af humor

Alt i alt en dejlig pige med ben i næsen.

Mine Egne Ord

Frisk, 
glad, 
(k)ærlig, 
fuld af spilopper, 
Spontan, 
intertivtager, 

holder af aktive mennesker der kan få mig til at grine, føle mig tryk samt kan være alvorlig, bar en gang i mellem

Jeg arbejder som kundekonsulent i Herning, som jeg startede på 1/11-07 det er jeg utrolig glad for, holder meget af salg/rådgivning til kunderne.
Har fornyelig taget uddannelsen som salgscoach, som et led i at blive en bedre sælger samt teamplayer 

Holder af :
Blomster
Kys & kærtegn
Rødvin
Sommer
Små beskeder
Sludretiderne
De få bedste veninder jeg har

Hader
Isslag (giver buler…)
player….
Uærlige mennesker
Ficherman
Behåret som en abe
Bagtaleri

Afhænig af 
Ny mobiltelefon hver anden måned
Internet
Boble (laptop)
Snoller
latter rige mennesker
Tyson (familiens hund) 

Hej Jonas

Jeg vil gerne sige tak

Du kan sikkert ikke huske mig, men i mine øjne står du helt klar…

Jeg fik lagt dræn nr. 4 på Skejby sygehus D 6 aug. 07.

Jeg kan huske lægen kom ind og sagde mit dræn lå forkert fra Herning, så det skulle lægges om… Jeg græd som pisket, og vidste hverken ud eller ind og det eneste jeg bare VILLE.. var at have min mor med mig ind og få det lagt (ja jeg var jo  kun 26 J )  Hun har været igennem de andre indlæggelser mm så jeg skulle ingen steder uden hende.

Jeg husker de køre af sted med mig ind på operationsgangen og ind på en meget meget stor steril kold stue.. jeg troede seriøst mit liv var ovre.. jeg var bange og ked af det..

Sygeplejerskerne rendte ind og ud af døren og snakkede en masse og jeg lå bare og græd med min mor i hånden… Der kom du ind… min første tanke.. ( nej nej ikke en ung en mere der skal spille smart og tro han kan det hele på den halve tid) det skal siges at den sidste læge i Herning tog 9 min om at lægge mit nr. 3 dræn… av…

Du præsenterede dig og spurgte om vi ikke bar skulle få det overstået.. Jeg kan ikke huske ret meget udover jeg havde ca. 4-5 sygeplejersker til at holde ved mig ae mig på arme og ben mens du bedøvede mig…

ALDRIG har jeg prøvet noget lignede.. Der gik ikke lang tid før min humoreske side kom op igen og vi lavede en masse pjat mens jeg lå der … Jeg bad dig ikke snakke mens du lavede noget fordi det ville bare gøre mere ondt… alligevel blev du ved med at ”grave” sådan jeg blev nød at spørge hvad du troede du havde gang i… i Herning tager det jo ”kun 9min ” JA dine ribben er meget snævre så skal mase en del for at komme igennem…  Så  lå jeg der…og  kunne se de klammeste billeder i mit hoved…  Griner… tak for din søde måde at fortælle sådan noget på :o)

Nej Jeg vil sige dig tak for din måde du var på… Min mor som husker en del mere end mig og hun fortæller du hele tiden havde øje på om jeg havde ondt eller ikke.. hun tror jeg fik en masse mere bedøvelse end jeg selv vidste…  Når vi snakker om forløbet her efter nævner hun dig også hver gang

Som man siger… det er nemt at skælde ud på folk når de laver lort i den men vi glemmer at rose når folk gør indtryk… Jeg håber meget du tager den til dig for med flere af din slags vil jeg ikke være bange for at få lagt dræn igen. Selvom det ganske sikkert var en lille ting for dig, var det en kæmpe positiv ting for mig gennem alt det her…  Så Tusind tak

Jeg kom ovenpå og udskrevet.. jeg har det stadig meget skidt psykisk over Herning sygehus.. men nyt arbejde og lidt psykolog hjælp, hjælper mig i den rigtige retning..

Jeg håber du forsætter dit gode arbejde, jeg håber ikke vi ses igen under samme omstændigheder.. men hvis vi gør er jeg sikker på min dag ville være reddet ved at komme i trygge hænder..

Med venlig Hilsen

Ditte Breiner

Monradsgade 2E

7400 Herning

+45 3053 1003

www.dittebreiner.dk

Og Svaret :

Hej Ditte

Jo, jeg kan tydeligt huske dig. Jeg kan huske det du siger, med at du havde fået lagt flere dræn, og derfor var nervøs. Det at få lagt dræn er en ubehagelig og traumatisk oplevelse. Alligevel vælger vi at gøre det i lokalbedøvelse, fordi det at komme i fuld bedøvelse indebærer nogle risici. Det ville således ikke være i orden, hvis der skete noget pga. bedøvelsen, og indgrebet kunne være foretaget i lokalbedøvelse.

Jeg kan huske at indgrebet tog lidt længere tid end normalt. Dette var dog til dels fordi vi flere gange skulle vente på at ekstra bedøvelse skulle virke. Når man i forvejen er nervøs og oprevet, skal der ikke så meget til, før det gør ondt. Derfor fik du lidt mere end vanligt. Når du alligevel har haft en relativ positiv oplevelse, glæder det mig meget. Jeg er ligeledes glad for at få det at vide, da sådan feedback vil hjælpe mig i min fremtidige kommunikation med andre patienter.

Jeg håber at du med tiden kommer dig helt over din ubehagelige sygehusoplevelse, og jeg vil ønske dig held og lykke fremover.

Med venlig hilsen

Jonas Amstrup Funder

Patient forsikringen

Herning den 19. Okt. 2007

Behandling for kollapset lunge.

Den 12. maj 2007 fik jeg et kæmpe hosteanfald og fik meget ondt i min skulder. Jeg søger vagtlæge søndag den 13. maj og får at vide jeg nok har fået en muskel i klemme.

Jeg søger lægen igen mandag den 14. maj da det ikke var blevet bedre og jeg havde fået feber og mine øjne kløede.

Jeg fik taget et røntgen billede og fik at vide, at det ikke viste noget unormalt.

Jeg tager til Tyrkiet en uge og igen 14 dage efter, da jeg kommer hjem får jeg åndedrætsbesvær og søger læge igen.   Jeg er ved læge 3 gange og vagtlæge en gang inden for en uge hvor de alle fortæller mig jeg har allergi, astma og lungebetændelse. Ingen tager et nyt røntgenbillede da det havde set fint ud for 3 uger siden.

Min pensionerede læge kommer tilfældigvis på visit og får mig til røntgen igen. Der bliver det konstateret min lunge er kollapset og jeg bliver indlagt med det samme. De mener det måske der sket under mit hosteanfald den 12. maj.

Jeg får lagt et dræn og er indlagt 5 dage i Herning. Herefter overføres jeg til Holstebro for at få taget en undersøgelse med kamera ned gennem næsen i lungen som var hel fin. Drænet bliver fjernet.  Chancerne for det sker igen er minimale og jeg er kureret.

3 uger efter kan jeg mærke det sker igen, og søger læge, der så med det samme indlægger mig. Drænet bliver lagt igen og denne gang falder drænet ud 6 timer efter det er lagt.  Jeg bliver udskrevet dagen efter, da lungen kun mangler meget lidt at udfolde sig, men det skulle den nok gøre af sig selv. Jeg fik at vide, at hvis det sker igen skulle jeg til Skejby, hvor de kunne klistre lungehinderne sammen.

Jeg tager til kontrol ugen efter igen og får her at vide den er på vej til at klappe sammen igen, og jeg skal indlægges. Jeg forventede så denne gang at blive overført til Skejby efter drænet var lagt …. . .  MEN fordi drænet var faldet ud sidste gang mente de ikke det talte med.  Jeg er indlagt igen en uge og denne gang går jeg med armen inde i siden hele tiden fordi jeg er bange for dette dræn skal falde ud. Jeg har søvnløse nætter og har det rigtig skidt og er frustreret over hvad det er der lige sker… Det var usandsynlig det kunne jo ikke ske igen (havde de sagt efter 1 og 2 gang?)

Jeg bliver udskrevet igen og prøver at leve mit liv som jeg normalt ville.

Jeg tager til kontrol igen ugen efter.. og ganske som alle de andre gange var lungen på vej til at klappe sammen.

Da lægen siger, det er ikke sikkert, du kommer til Skejby, blev jeg meget negativ og ked af det.  Hun ringede så med det samme og det blev aftalt at jeg skulle overføres dagen efter. Men drænet skulle lægges igen med det samme.

Dette er 4 gang jeg får lagt dræn… og det er bestemt ikke sjovt

Jeg bliver meget venlig modtaget i Skejby. Jeg ankom fastende, da meningen var at jeg skulle opereres samme dag, men de havde ikke tid, så jeg skulle vente til dagen efter. Kl. 14.00 dagen efter får jeg at vide min operation desværre må aflyses da der var kommet noget akut og jeg skal begynde at spise lidt… De er ikke sikker på de havde tid i denne uge så de ville tage et røntgen billede for at se om lungen var fin, og så sende mig hjem på weekend. De havde gentagne gange bedt Herning sygehus sende deres røngentbillede, der var blevet taget lige efter drænet var lagt, men intet modtaget.

Det viser sig så mit dræn ligger forkert.. så jeg skal have lagt et nyt dræn IGEN. Jeg er meget frustreret og bange da jeg ikke ved hverken ud eller ind… Jeg har intet fået at spise næsten i 3 dage og så skulle jeg pludselig have lagt dræn igen… Da denne (meget rare kirurg Jonas) fik mig ind i det kolde operationsrum, græd jeg som pisket… han var rigtig sød og forklarede mig hvad der skulle ske. Selvom jeg havde prøvet det 4 gange før var det langt fra samme procedure.  På Herning sygehus tog det imellem 9 og 20 min at ligge et dræn, og på Skejby tog det 45 min. AV! Jeg er ikke sikker på drænene overhovedet har været lagt rigtigt på Herning sygehus!

Denne gang tog det som sagt 45 min. Jeg kunne ikke trække vejret ret godt da han så endelig var færdig… han tjekkede op på mig mange gange og efter hånden som timerne gik kom vejrtrækningen fint igen.

Torsdag morgen skal jeg være klar til operation da de heldigvis havde fået plads til mig. Jeg bliver kaldt ned midt på eftermiddagen og operationen forløber som den skal. Jeg fik fortalt jeg havde fået fjernet lidt væv derinde og lungen er skrubbet fast.

Jeg ligger nu i 5 dage, får meget smertestillende, og kan faktisk ikke huske ret meget… udover jeg konstant tager mig i siden, for at være sikker på mit dræn ikke falder ud.  Mandag kan jeg huske der kommer en ind og siger jeg skal op og gå fordi vi skal ha lungen i gang.. Tirsdag får jeg noget ”klister” ind og skal ligge i flere forskellige stillinger, så den forhåbentlig bliver hvor den skal. Jeg havde ikke sovet ret meget i 2 døgn da jeg er sikker på mit dræn er faldet ud… det er KUN psykisk, men jeg er sikker på der er noget galt.. den sidder rigtig godt fast blev de ved med at overbevise mig om men jeg var grædefærdig… (den sad som den skulle)

Ca. 4 timer efter alt det mas med det klisteret, får jeg hevet drænet ud og så fosser det ud med væske… (klistret) Lægen kigger meget bekymrende og jeg stivner straks… Var der nu noget galt igen … eller hvad… jeg starter straks med at græde da jeg synes nu må det hele altså godt snart være nok.

Min mor kom op til mig og jeg var helt væk, jeg var bange, indelukket og rigtig ræd for jeg sku igennem det hele igen…

Jeg fik taget røntgen igen og der var lidt for meget væske derinde men de var sikker på det nok skulle gå væk i løbet med tiden, så jeg blev udskrevet torsdag kl. 11

Jeg fik brev allerede fredag om jeg skulle til kontrol på Skejby sygehus allerede om mandagen. Hele weekenden var ødelagt… Jeg var sikker på, jeg kunne mærke jeg ikke kunne trække vejret ordentlig, jeg blev forpustet bare ved at tænke på jeg skulle op og stå, jeg havde meget ondt.

Det blev mandag og jeg græd hele vejen til Skejby fordi hver gang jeg havde været til kontrol var jeg røget ind igen.. Efter 1 time i pinestolen kom min kirurg Mohammed og gav mig en dejlig nyhed om alt så fint ud og jeg måtte tage med hjem igen.

Jeg skulle være sygemeldt i 4-6 uger og derfra skulle jeg bare starte med at arbejde som jeg nu kunne.

Dette forløb var fra 12.05.07 til 20.08.07

Her skal så indskydes at jeg havde sagt mit arbejde op pr. 31.07.07 for at starte på et nyt den 01.08.07.  De havde ikke forståelse for min sygdom så jeg modtog min opsigelse pr 15.09.07. Så der stod jeg – sygemeldt og arbejdsløs.

Jeg tænker meget over det hele. Bliver tit ked af det, utryg og bange når jeg tænker tilbage.. Jeg vil aldrig kunne stole på en læge igen… de har fyldt mig med medicin, fordi de kunne høre noget på lungen. Da der så endelig sker noget bliver jeg overbevist om at dette kun sker en gang pga. nogle ”luftbobler” inde på lungen som alle har…   og så ryger jeg ind 2. gang… og der ryger drænet oveni købet ud…. Jeg blev lovet 3. gang det skete skulle jeg til Skejby, men det skete heller ikke før 4. gang… alt hvad jeg har fået at vide ved praktiserende læge, lægevagt og Herning sygehus, har ikke passet. Oven i det har jeg fået at vide, at det faktisk kunne ses på det aller første røngentbillede der blev taget, men man havde overset det.

Alt dette har gjort jeg har en svær hverdag med fantom smerter, bratte opvågninger om natten, psykiske åndedrætsbesvær, og jeg tør ikke løbe/cykle eller ret meget andet fysisk aktivitet, skrækslagen for at lungen klapper sammen igen.  . . og ikke at forglemme. Jeg mistede mit arbejde p.g.a. af alt det her uvished og ud og ind af hospitalet.

Jeg fik et nyt arbejde den 01.11.07 – heldigvis. Det hjælper mig til at få tankerne på noget andet, men det fylder stadig utrolig meget i min hverdag og jeg opfører mig stadig som om jeg har en syg lunge at tage hensyn til. Det er hvad jeg vil kalde svære psykiske mèn.

Jeg håber I vil tage min sag alvorlig og hører gerne snart fra jer. . .

Med venlig hilsen

Ditte Nelly Breiner